afleveret sammen med ansøgningsformerne, passene og vores carnet på bilen. På ambassaden insisterer de nemlig på, at vi skal have en rejsetilladelse til bilen, og dertil skal de bruge vores carnet.

Vi betaler for såvel visum som rejsetilladelse, mens vi venter. Fine udspecificerede kvitteringer bliver lavet. 155,-US$ for 7dages i Sudan! Lige nu føler vi, at det er fundet for de penge!

Desværre kan de ikke lave vores dokumenter, mens vi venter. Der er for mange ansøgere, så vi bliver bedt om at komme tilbage efter frokost og middags bøn.

Vi kører hen på cafe New York New York, hvor vi tilfældigt møder den franske familie og Vladimir.

Vladimir er trist. På ambassaden vil de ikke give

han et visum, for han har ikke noget carnet på sin motorcykel, og uden carnet - intet visum! Han har besluttet sig for at flyve hjem til England senere på ugen. Han vil så søge visum og carnet i England, inden han rejser tilbage til Etiopien om ca.6 måneder for at fortsætte sin rejse.

Vi føler med ham. Desværre er der ikke meget, vi kan gøre. Uden de rette papirer er der ingen changer for visum.

Vi har fået at vide, at vi skal være tilbage på den sudanesiske ambassade kl.16.30, så det er vi. Til vores overraskelse, er der fortsat sort af mennesker. Alle vil de gerne aflevere deres ansøgning om visum, inden lukketid. Men der er simpelthen for mange ansøgere.

Vi får besked om, at vores visum ikke er færdige, konsulen er ved at kigge på dem. Straks begynder