konstant, og så længe vi er et nyt og ukendt sted, vil de ikke løbe ud at lege. Vi behøver blot at rejse os og sige ”kom, så går vi” og en, to, tre er alle chimpanserne samlet omkring os. De er bange for at blive efterladt og alle camper for at få en arm, hofte eller ryg at sidde på. Jeg ender med Madonna på ryggen, Poul tager Bili og Karla og så går vi.

Da vi når tilbage til den velkendte lysning i skovbunden får de små chimpanser modet tilbage og også de løber ud for at lege i træerne, mellem buskene og i det høje græs. Af og til kommer en chimpanse tilbage til os, for at få et kram, kæle, nusse eller bare hilse på og tjekke, at vi stadig er der.

Vi bliver længe siddende i skovbunden sammen med chimpanserne. På en eller anden måde virker det beroligende at sidde og observere dem og vi