nyder hvert et sekund. Men tiden iler og vi må tilbage med chimpanserne, så de kan få mad.

Da vi kommer tilbage til burene, er det ekstra vemodigt at skilles, for vi har besluttet os for at køre videre i morgen og kommer derfor ikke til at se chimpanserne igen. Det virker næsten som om Bili ved, at han ikke kommer til at se os igen, for han klamrer sig tæt ind til os, og vil ikke give slip. Vi får begge mulighed for at give ham et sidste ekstra stort og varmt kram, inden vi forlader ham og alle de andre. Det er trist at skilles fra dem, men vi vil aldrig glemme Madonna, Bili, Cindy, Alice, Karla, Gus, Sims eller lille Hans fra Chimfunshi.