Søndag 17/4-2005 Botswana, Maun

Næppe er vi nået til Maun, får Poul får et anfald af høfeber. Han nyser og nyser, øjnene er ildrøde og løber i vand.

Det har efterhånden generet ham længe, og i dag føles øjnene værre end ellers, så vi beslutter os for at køre hen på privathospitalet for at se en læge.

Da vi ankommer til hospitalet er receptionen og venteværelset fuld af sygeplejersker og læger. Der er fodbold i fjernsynet, Botswana-Zimbabwe, og alle har travlt med at følge kampen.

Det tager derfor sin tid, inden vi bliver registreret hos sygeplejersken og desværre endnu længere tid, inden lægen kan løsrive sig fra fjernsynet og de ”spændende” kamp, som Zimbabwe fører 2-0!

Lægen er ikke meget bevendt. Han kan ikke sige meget mere end vi allerede selv ved, men han kan give os medicin. Det tror vi da, men nej. Apoteket, der er tilknyttet hospitalet er lukket, da det er søndag, så vi må komme tilbage igen i morgen!

Hovedrystende kører vi ud for at campere, mens vi spekulerer over, hvordan hospitalet fungerer i tilfælde af en akut situation!