Mandag 18/4-2005 Botswana, Maun Vi starter dagen med at køre på hospitalet, for at få medicin til Poul. Men ak og ve apoteket, der er tilknyttet hospitalet er rungende tomt, der er stort set ingen varer på hylderne, og naturligvis har de ikke hverken allergi tabletter eller øjendråber, som Poul har behov for. Vi må derfor have lægen til at udskrive recept, så vi kan forsøge andre apoteker i byen. Heldet er med os, allerede ved det næste apotek, har de medicinen på hylden, så vi skynder os at få købt, hvad vi skal bruge, så vi kan fortsætte med alle de gøremål, som venter forude. Der er mange ting, som vi skal have lavet her i Maun, men vigtigst er service på bilen. Det er allerede 5.000 km siden sidste olieskift, så vi skal finde en garage, hvor de kan skifte olien. |
Vi kan godt gøre det selv, men problemet ved selv at gøre det opstår, når den brugte olie skal skaffes af vejen! Vi finder et værksted og i løbet af kort tid er olien skiftet og bilen serviceret. Hurtigt får vi ordnet et par andre småting her og der, så nu er vi næsten klar til afgang igen. Blot mangler vi at lave de nødvendige reservationer for Moremi og Chobe nationalpark. Men desværre er kontoret allerede lukket for i dag, så vi må vente til i morgen. I stedet kører vi hen til byens eneste videoudlejningsbutik, hvor vi på mirakuløst vis får overtalt ekspeditricen til at udlåne DVDfilm til os, selvom om vi hverken har medlemskab eller er bosidende i byen. På tro og love sværger vi at levere filmene tilbage inden 12.00 næste dag og får lov til at låne hele 3 |
![]() |
![]() |