Søndag 18/5-2003

Til vores held har Belinda alarmfunktion i hendes armbåndsur, og klokken 04.30 bliver vi vækket af Bent. Personalet på hotellet har glemt alt om, at de skal kalde på os, så vi kan komme med toget tilbage mod Cuzco, eller også er de bare ligeglade.

Det lykkes at få tændt lys rundt omkring på de bælgmørke hotelgange og efter mange forgæves forsøg får vi også vækket nogen, der kan arrangere morgenmad til os.

Det er den rene parodi, og det er ikke til at vide, om vi skal grine eller græde. Belinda er ikke sen til at døbe hotellet Abe-hotellet, og med god grund der er intet fungerer!

Vi får lidt at spise og bliver fulgt gennem de mørke og morgenkolde gader til stationen, hvor

toget fra Aguas Calientes til Ollantaytambo venter.

Togturen tager blot en times tid, og vi ankommer planmæssigt til Ollantaytambo. Men vi bliver ikke mødt af nogen guide eller buschauffør, som vi er blevet lovet. Vi hanker derfor op i vores bagage og fortsætter på gåben op til bycentrum, hvor mange busser, biler og taxis venter på torvet.