Men ingen fra tur-bureauet venter os!
Bent stormer rundt på pladsen for at lede efter vores bus, men den er der ikke. Så det ender med, at han finder en telefonboks og ringer til bureauet for at høre, hvad der sker.
Der får han at vide, at bussen er i stykker, og at vi selv skal komme tilbage til Cuzco med lokalbus! Vi kan ikke helt tro det er sandt, det er efterhånden oftere reglen end undtagelsen, at tingene ikke fungerer og at aftaler bliver brudt.

Vi gider ikke sidde og bumle en hel time i lokal bus, så vi får pruttet os frem til en rimelig pris hos en taxichauffør, og kort tid efter går det for fuld skrue med speeder og horn i bund tilbage mod Cuzco.

Her går vi sammen ud for at spise brunch inden vi går hen til tur-bureauet hvor Bent og Belinda har noget bagage liggende. Men der er fuldstændigt

dødt. Bent er nu ved at eksplodere. De skal i morgen tidligt videre med fly, og skal bruge deres bagage. Nu hvor vi står lige ude foran bureauet må Bent endnu engang ringe til chefen. Han får denne gang at vide, at der ikke er nogen på kontoret før ved 13-tiden.

Der er intet at gøre. Vi går sammen op for at sikre os, at vores bil stadig er i god behold, det er den. Men det hotel, hvor vi har reserveret værelse er fuldt booket, og der er ingen, der har holdt et værelse til os. Vi står således alle fire uden et sted at bo og går sammen på jagt efter noget. Vi finder et hotel med udsigt til bilen, og tager her to værelser.
Belinda er træt på grund af forkølelse, så hun smider sig et par timer i sengen, mens vi tre andre ser videofilm og billeder fra vores inka-tur.

Det er vores sidste dag sammen, så Poul og Bent