det, forsigtigt ligger jeg min hånd på dens krop. Jeg kan mærke pulsen, der langsomt bliver svagere og svagere, svinet reagerer ikke på min nærværelse, den er for afkræftet, men trækker endnu vejret.

Efter kort tid bekendtgør medicinmanden, at vi skal videre på jagt efter mere, da han skød svinet, gik det sammen med 5-6 andre i en gruppe, og medicinmanden vil gerne følge deres spor, og se om han kan nedlægge mere. Svinet bliver dækket til med blade, hvorefter vi efterlader det til at dø alene.

Vi fortsætter rundt i den tætte underskov i jagten på flere vildsvin, men vi har ikke helt heldet med os, så efter et par timers tid, går vi tilbage til stedet, hvor vi efterlod svinet. Det er nu helt stendødt, og vi slår os ned side om side med dets lig og de mange spyfluer, der allerede er gået

igang med at lægge deres æg i svinets sår, ører og mund. Vi finder lidt mad frem og spiser frokost, inden svinet bliver smidt op i bærerens rygsæk, en flot kurv flettet af lianer og bambus. Nu er det om at finde et godt sted at slå lej, og helst i nærheden af en lille flod eller en bæk, da svinet jo skal renses og pateres.

Efter yderligere en times tid i junglen når vi frem til et passende sted, og i løbet af nul komma fem kommer en flot bioark på benene. Det er tydeligt, at se, at det er medicinmanden, der ved, hvordan man klarer sig i naturen, for det er ham, der giver ordrene til de andre. Ligeledes er hans liggeunderlag noget helt for sig, han går hen til et stort træ og skærer barken af i en størrelse, der bestemt ville fratage ham hans spejderbevis, hvis han havde et sådan!

Nu er lejren lavet, og vi kan gå igang med at