over, og blodet begynder at fosse ud. Vi står lidt og iagttager hele sceneriet, jægeren, dyret og den intense stemning. Den helt specielle atmosfære, der hersker, når et dyr er blevet nedlagt og langsomt er ved at dø. For ibanerne er det hverdag og deres måde at overleve på, for os er det første gang vi oplever en rigtig jagt!

Sammen med Entalai bærer medicinmanden svinet tilbage til det sted, hvor vi efterlod vores bagage, her ligger de det på jorden, så det kan ligge og dø. Dens øjne er stadig åbne og den ånder, men det er tydeligt at se, at livet er ved at ebbe ud, langsomt bliver svinet mere og mere afkræftet, mens vi står og iagttager det.
Jeg spørger medicinmanden om lov til at gå tættere på svinet, og knæler ned ved siden af det. Vel vidende at anskudte dyr kan være farlige, sidder jeg et øjeblik og iagttager svinet på ganske tæt hold, jeg har en uimodståelig lyst til at røre