dygtig jæger, hægter os hurtigt af. Vi går for langsomt og larmer uden tvivl også for meget.

Med et hører vi medicinmanden affyre sit haglgevær efterfulgt af lyden af dyr, der skræmt flygter lige i nærheden . Vi aner ikke, om der var gevinst, eller om dyret, som medicinmanden forsøgte at dræbe nåede væk, ej heller har vi den fjernest anelse om, hvilket dyr det drejer sig om.
Ivrige efter at se, hvad der er sket længere fremme, begynder vi at småløbe, fulde af forhåbning når vi frem til medicinmanden, der har taget sin oppakning af og nu står med sit gevær over skulderen og venter på os. Men der er intet bytte!
Entalai oversætter det medicinmanden fortæller os. Han fortæller, at han har skudt et dyr, og at det løb den vej. Med en stolt armbevægelse angiver medicinmanden  retningen, mens Entalai fortsætter med at oversætte. Vi skal ud at lede

efter det anskudte dyr, så vi lader vores bagage stå og begiver os samlet i den angivne retning.

Vi går ikke langt, før medicinmanden og Entalai ser dyret og kalder på os. Vi skynder at løbe derhen. Dyret er et halvstort vildsvin, som i flugten er blevet fanget mellem to træstammer, her ligger det stadig. Det er i live, og dens store vidtåbne øjne kigger vilde af rædsel på os, mens den lige som vi afventer medicinmandens næste træk.
Han finder for anden gang idag sin store skarpe kniv frem, og med to hurtige snit skærer han senerne over på svinets bagben, så det ikke kan stikke af, inden han løfter det frit af stammerne.

Svinet siger intet, det ligger bare med sine store vidt opspilet øjne og kigger forskræmt, mens vi tager fotos af den stolte jæger med sit bytte. Kort tid efter skærer medicinmanden hovedpulsåren