af grin.
Prikken over det hele bliver landingen
i Bangkok lufthavn, hvor en eller anden tumpe har været så genial at anlægge en
golfbane mellem landingsbanerne. Her begynder Iain at lave fis, og sidder sammen med Poul
og taler højlyst om, hvordan folk bare med en magnet og lidt sprængstof i en golfkugle
kunne sprænge hul i flyveren eller skyde golfkugler ind i motoren.
Alle er lykkelige da vi endelig stopper
og kan gå fra borde. Ikke nok med at vi overlevede, men nu slipper de fleste også for at
høre på Poul og Iain.
Vi skal hen til Donna og Ian-Martin for
at hente bilen og overnatte, og Iain skal til Banglambhu, så vi aftaler at mødes i
morgen aften. |
Hos Donna og Ian er der hyggeligt. Vi
sludrer og viser billeder fra Burma, mens vi får rygbrød med ost. Vores maveproblemer
må have sat sit præg, for Donna synes at vi begge har tabt os meget, og skynder sig at
finde mere mad frem. Men vi er slet ikke vant til så meget og må pænt takke nej. Da det
bliver sengetid får vi Sandy og Helenas værelse, og får at vide, at vi bare skal slappe
af og sove længe i morgen. |