af grin.

Prikken over det hele bliver landingen i Bangkok lufthavn, hvor en eller anden tumpe har været så genial at anlægge en golfbane mellem landingsbanerne. Her begynder Iain at lave fis, og sidder sammen med Poul og taler højlyst om, hvordan folk bare med en magnet og lidt sprængstof i en golfkugle kunne sprænge hul i flyveren eller skyde golfkugler ind i motoren.

Alle er lykkelige da vi endelig stopper og kan gå fra borde. Ikke nok med at vi overlevede, men nu slipper de fleste også for at høre på Poul og Iain.

Vi skal hen til Donna og Ian-Martin for at hente bilen og overnatte, og Iain skal til Banglambhu, så vi aftaler at mødes i morgen aften.

Hos Donna og Ian er der hyggeligt. Vi sludrer og viser billeder fra Burma, mens vi får rygbrød med ost. Vores maveproblemer må have sat sit præg, for Donna synes at vi begge har tabt os meget, og skynder sig at finde mere mad frem. Men vi er slet ikke vant til så meget og må pænt takke nej. Da det bliver sengetid får vi Sandy og Helenas værelse, og får at vide, at vi bare skal slappe af og sove længe i morgen.