Mandag 17/6-2002

Ian Martin har tegnet et flot kort til os, så vi let kan finde hovedtoldkontoret i Bangkok. Heldigvis ligger det tæt ved lejligheden, men inden vi er klar til at køre, er klokken alligevel blevet 11.30.
Det betyder derfor, at der er frokostpause da vi endelig kommer frem, så vi beslutter at køre videre til den danske ambassade, hvor vi har post der venter.

På ambassaden går det hurtigt, vi får vores breve og kan kort tid senere atter køre ind på p-pladsen ved hovedtoldkontoret.

Her går det imidlertid ikke lige frem hurtigt. Men efter 3 timers ventetid lykkes det alligevel at få yderligere 30 dages forlængelse på vores hvide told-papir således at vi kan have bilen i Thailand frem til den 15. juli.

Glade for at vores toldproblemer til sidst løste sig, kører vi til Banglamphu-området, hvor vores sædvanlige hotel er. Her får vi, som vi plejer ”vores” rum og kort tid senere går vi ud i byen for at mødes med Iain, som vi mødte i Yangon.

Han bor på et af de bedre hoteller i kvarteret, det koster kun 40,- kr. mere end vores, og så har han satellit tv, varmt vand i badeværelset og swimmingpool på taget af hotellet. Men der er ingen parkerings muligheder, så vi bliver, hvor vi plejer at være.

Sammen går vi alle tre hen til skrædderen for at hente det tøj, som Poul og jeg bestilte, inden vi tog til Burma. Det tager lang tid at prøve det hele, og langt fra alt er færdigt og i orden, som det ellers er lovet os. Iain begynder at kede sig, og går ud på gaden for at ryge. Vi er ikke tilfredse med det resultat skrædderen har lavet, og jeg ender med

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag