der tilmed passagerer på taget!

Vi når at køre i 2,5 time, inden det mærkværdige sker, at bussen løber tør for diesel. Når man skal køre en strækning på 10 timer, er det jo ikke nødvendigt at være fuld tanket, så det har buschaufføren selvfølgelig ikke sørget for. Han tror tilsyneladende ikke på, at hans bus kan løbe tør for disel, for han og billetkontrolløren går igang med at tømme den sidste sørgelige rest ud af tanken, lige som for at se, om det nu også kunne passe. Ved synet af den enlige lille liter diesel, som de to i fællesskab kunne fremtrylle, må de konstatere, at den er god nok, bussens tank er næsten lige så tør som Saharas ørken.

Billetkontrolløren bliver sendt af sted med en reservedunk under armen, mens vi og alle de øvrige passagerer afventende må slå koldt vand i blodet. Noget tid senere kommer han atter tilbage

denne gang med 1 galon diesel i dunken, og sammen med chaufføren får de to hældt dieslen i tanken.

Men et eller andet virker ikke, for selv om bussen nu fint kan starte, så vil chaufføren ikke køre videre, og enden på det hele bliver, at billetkontorløren må af sted efter endnu en galon diesel.

2 timer senere er vi endelig klar til afgang! Der er varmt i bussen, chaufføren kører som om han har stjålet den, og en lille munk klædt i mørkerøde klæder sidder og brækker sig på sædet foran.

Omkring kl.13.00 gør vi frokoststop, men vi har ikke lyst til at spise noget, vi har begge dårlig mave, og maden og køkkenhygiejnen er mildt sagt ulækker på restauranten, hvor vi er stoppet. Men vi glæder os over at få mulighed for at strække