At det overhovedet eksisterer her udenfor hovedstaden, havde vi ej heller forventet, men der er dog grænser for, hvor fantastisk og uvirkeligt det hele er. Internettet viser sig nemlig at være både meget dyrt og meget dårligt, men alligevel er vi glade for, at det er der.

Efter et besøg på internetcafé, en lækker frokost på den lokale restaurant og et smut i banken, hvor vi veksler alle vores thai-penge, er vi atter klar til at køre ud af storbyen, der ikke er meget større end en meget lille dansk provinsby.

Vi kører ikke meget længere end små 30 kilometer væk for Pakxe, før al ting ændrer sig. Vejen er stadig god, så længe vi holder os til hovedfærdselsårerne, men husene har hurtigt ændret sig til at være mere i den rigtige stil, jævnfør vores forstillinger om landet. Over alt skyder bambus hytter og landsbyer frem af den tætte jungleagtige bevoksning, som omgiver os og vejen til begge sider.

I de små landsbyer kan vi slet ikke lade være med at stoppe for at tage billeder af de lokale beboer, der kigger undrende på os, griner, smiler og glade vinker til os. De er så venlige og glade, at det