Vi er taget til Tabriz, der på grund af den muslimske hviledag (som vores søndag) er yderst stille og rolig. Mange af butikkerne er lukket, og der er få mennesker på gaden. Vi parkerer bilen og går ud for at finde et sted at spise samt et toilet.

Vi finder efter noget tid en burgerbar, der ser ren og pæn ud, og som tilmed har åbent. Her går vi ind, for at spørge efter et toilet og efterfølgende at spise. Men manden, der ejer butikken, samt alle ansatte og gæsterne taler kun farsi (persisk) og ingen forstår Pouls anstrengelser på at forklare, at vi skal på toilettet. Vi finder vores Lonely planet frem, men der står selvfølgelig ikke toilet, det nærmeste er badeværelse!! Poul viser manden ordet, der desorienteret spørger om vi vil have et brusebad???

Tilbage i butikken bestiller og nyder vi de største burgere vi længe har fået, men da vi vil betale, insisterer ejeren på, at de er gratis, for vi er hans venner! Vi takker mange gange og forsætter vores tur rundt i byen med en invitation til at mødes med manden i aften kl.18.00 for at tage i "play-city"!

Vi diskuterer for og imod tilbuddet, men ender til sidst med at blive enige om, at manden virker oprigtig nok og indleder jagten på et hotel,