Vi finder et godt hotel, og er tilbage ved burgerbaren som aftalt kl.18.00. Manden er glad for at vi er kommet, det er tydeligt, for hans smil, da han ser os, lyser op i hele gaden. Straks viser han os en bog med fraser på engelsk/farsi, som han tilsyneladende har anskaffet sig efter vores første møde i dag, og smiler endnu større.

Vi går over gaden hen for at tage en taxi. Poul og manden går forrest, mens jeg sjosker 1 meter bag ved, som et eller andet, der blot er med, fordi Poul nu alligevel har slæbt mig med hele vejen til Iran!! Af og til vender Poul sig rundt for at sikre sig, at jeg nu også er med.