Kun ca. 10 mennesker får lov til at komme ud, inden døren atter skubbes
i, menneskemængden forsøger desperat at række deres pas frem til kontrolløren,
således de kan være blandt de næste heldige!!!!! Poul er med følge i mellem tiden kommet hen til mig. Han er nu helt
færdig med alt, og var begyndt at blive urolig. Hans tilstedeværelse, fremskynder
heldigvis behandlingen af min sag, så mit pas findes hurtigt frem af bunken, jeg får de
nødvendige stempler og vi kan nu sammen gå hen til bilen og køre videre.
Poul synes, at grænseovergangen til Iran er noget af det
nemmeste han har prøvet! Alt er gået som en leg, folkene på kontorerne er venlige og
hjælpsomme, og de helt store gennemtjek af bilen, blev det aldrig til. Så lykkelige over
atter at være genforenet, samt lettede over at det hele trods |
min meget ubehagelige oplevelse gik så let, kører vi glade ind i Iran.
Som den første ting på den modsatte side af grænsen veksler vi 40 US-dollars på det
sorte marked, som vi er blevet rådet til på det sidste af grænsekontorerne. På det
sorte marked får vi 8.300 Rials mod kun knap 3.000 Rials pr. US-dollars i banken.Med iranske penge på lommen kan vi nu indlede jagten på en benzintank,
for at få fyldt bilen op med diesel. Den første station vi ser har desværre kun benzin,
så vi er nød til at forsætte endnu 20 kilometer, før vi finder en tank, der også har
diesel. Her tanker Poul 70 liter og kommer glad tilbage efter at have betalt!!!!!!! prisen
for 70 liter er nemlig kun 7.500 Rials, altså mindre end 1 US-dollars (ca.11 øre pr.
liter diesel!!) Mens vi kører videre for at finde et sted at overnatte, undrer vi os over
de lave priser på diesel og benzin!! |