Vi tilbagelægger kilometer efter kilometer ad perfekt nyanlagt bred asfaltvej.

Des længere vi bevæger os væk fra Khartoum, des mere udtalt bliver ørkenen, og da vi drejer fra den gode vej for at følge GPS-koordinaterne mod Naqa ruinerne, erfarer vi, at der er sand alle steder. Hjulspor løber i zigzag hen over sandet, der er ikke længere nogen vej at følge, blot hjulspor her og der. Vi priser os lykkelige over at have en GPS og fortsætter ufortrødent mod Naqa.

Det er stegende hedt, temperaturen når et pænt stykke over 45grader og varmedis flimrer og danser i horisonten.

Er det et fatamorgana?? Kan det passe, at vi pludselig efter flere hundrede kilometer omgivet af sand ser vand, træer og smukke gamle templer? -Ja, vi er nået til Naqa.