Onsdag 31/8-2005 Sudan, Khartoum Vi skal bruge lokale penge for at betale vores overnatning, så jagten på en bank i Gedaref er indledt. Der er en skøn atmosfære i de små støvede gader. Byen summer af liv, den er så småt ved at vågne. Bageren er på vej rundt med friskt varmt dampende brød. De bliver transporteret på en stor trævogn, som trækkes gennem gaderne af et lille æsel. Butiksdøre åbnes én efter én. Varer stilles ud på gaden, dadelplukkere sidder i deres boder og er klar til dagens salg. En mand i traditionelt muslimsk tøj cykler forbi, en trehjulet motor-taxi fræser gennem gaden. Den bliver efterfulgt af en æselvogn med tre mænd ligeledes i traditionelt tøj! En række skræddere har indtaget deres plads ved de gamle symaskiner midt på gaden, en tildækket |
kvinde sidder i et hjørne og rister bønner, som hun brygger frisk kaffe af. Byens små restauranter er også ved at åbne. Kød |
![]() |
![]() |