Tirsdag 30/8-2005 Sudan, Gedaref Vi er på vej til Sudan! Vi ved, at det er et muslimsk land, og selvom det ikke er påbudt at turister skal klæde sig moderat, så vælger vi alligevel at gøre det. Poul trækker i en mere konservativ t-shirt og et par strømper, og jeg ifører mig hovedtørklæde. Det skader ikke at vise lidt respekt for andres kultur. Ved grænsen ser vi straks, at vi er kommet til et nyt land med andre skikke og traditioner. Det minder os utroligt om Arabien! Der er færre kvinder i gadebilledet, og alle dem vi ser, bærer uden undtagelse, hovedtørklæde. Mændene er iført traditionelle muslimske klæder. Meterlange løstsiddende skjorter i lyse farver og mange af dem bærer sjove små hatte. |
![]() |
![]() |