på en arabisk restaurant. Natalie og pigerne vil ikke med, så Pascal, Poul og jeg kører alene af sted for at mødes med Vladimir.

Det er hyggeligt. På restauranten er der ingen borde og stole og intet bestik. Vi sidder på gulvet og spiser med fingrene. Maden, der er ægte arabisk, smager himmelsk.

Efter maden flytter vi ind i et mindre rum. Her får vi serveret en vandpibe. Jeg vil ikke ryge, men Vladimir, Pascal og Poul synes, at det er hyggeligt. Længe sidder vi og snakker om løst og fast, ryger vandpibe og drikker cola. Det er trist at skulle skilles, men Vladimir kan ikke rejse med til Sudan.

Omkring midnat tager vi definitivt afsked med hinanden. Der er nu et eller andet specielt ved at mødes med andre rejsende i den store verden.