skal de have plads til en lokal guide, der er med for også at hjælpe.

Vi kører langs floden i noget der føles som en evighed. Jeg er spændt på at møde missionæren og se båden. Hvis vi kan krydse floden behøver vi ikke at bruge dagevis på at køre tilbage til Kenya for at køre rundt om Turkana søen tilbage til Etiopien.

Da vi når til missionærens hus, bliver vi mødt af en uvenlig og gnaven vagtmand, som nægter såvel immigrationsmanden som os, i at komme ind. Missionæren er ikke hjemme, så vi kan komme tilbage i eftermiddag efter kl.13.00.

Slukørede med stadig med et spirende håb om at hjælpen er nær, kører vi tilbage til ”havnen” hvor de små træ kanoer krydser Omo floden. Her sætter vi immigrationsmanden af og takker for

hans hjælp, inden han tager tilbage til kontoret på den anden side af floden.