to skulle gå.

Jeg kan se fornuften i, at de to mænd går alene, men jeg er ikke vild med tanken. Jeg har ikke lyst til, at nogen af os skal gå. Et eller andet siger mig, at det værste vi kan gøre er at forlade bilerne. Ofte har vi hørt skrækhistorier om folk, der er gået efter hjælp og derfor er omkommet.

Vi lader diskussionen dø ud i sandet, og trøster hinanden med, at naturligvis kan vi køre væk i morgen. Men det er tydeligt at vi alle fortsat tænker hver vores.

Poul forslår, at vi kan forsøge at tage strømmen fra vores satellittransmitter, som GPS-Danmark har givet os. Ved at frakoble og tilslutte den om og om igen kan det være, at vi kan sende SOSsignal, og at en eller andet vil opdage signalet ved at kigge på vores hjemmeside.

Det er et spinkelt håb. Måske kan nogen iværksætte en redningsaktion?? Pascal er pessimistisk, hvordan skulle det kunne virke?? men Poul siger, at hvis vi ikke kan køre væk herfra i morgen, så vil han give det et forsøg, inden vi beslutter os for at gå fra bilerne.

Vi renser fortsat vand, da solen er på vej ned. Fire mennesker har renset vand hele dagen, og vi har kun fået 10 liter ud af det! Det er det sidste vand vi kan skaffe…

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag