kæmpe bomber!

Vi bliver lukket ind på ambassaden, hvor Tyge inviteret på kaffe og snak. Han arbejder for Danida og har været i Kampala de sidste tre år.

Naturligvis falder snakken også om vores visum problemer, men der er desværre ikke meget Tyge kan gøre. Han tilbyder at tage med hen på den sudanesiske ambassade for at se, om det vil gøre en forskel. Det gør det desværre ikke… og vi må bare håbe på, at vi får vores visum om ca. 14 dage. Vi siger farvel til Tyge, der lover at kontakte os senere, så vi sammen kan spise middag en aften, og så fortsætter vi videre til endnu en ambassade. Vi skal ligeledes have visum til Etiopien og kan lige så godt søge nu.

Det er en let og ligetil procedure at få visum til Etiopien. Allerede i morgen kan de hentes.

Med hængeøre og i lettere nedtrykt sindstilstand kører vi tilbage til campingpladsen, hvor vi straks går i gang med at overveje alternative måder at få det så eftertragtede sudanesiske visum.