Fredag 17/6-2005 Rwanda

I dag kan vi fejre jubilæum. Det er nemlig fem år siden, at vi krydsede grænsen og forlod Danmark i bil. Det er normalt ikke noget, vi tænker så meget over, den ene dag tager ligesom den næste, mens vi lever livet på landevejen, men netop i dag flyver en masse tanker gennem hovederne på os. Poul begynder pludselig at grine og siger så, ”Det må sgu næsten være som at fejre 25 eller 30 års jubilæum på samme arbejdsplads!”

Vi har rejst i seks af verdens syv kontinenter. Vi har mødt en masse venlige og hjælpsomme mennesker. Vi har prøvet kræfter med os selv og har taget alverdens udfordringer, som de er kommet. Vi er blevet ældre og klogere, vi har set og lært utrolig meget.

Ikke to dage har været ens, og netop det faktum

elsker vi. Usikkerheden og mulighedernes verden hører for os sammen, men det betyder også, at vi ofte ikke aner, hvor vejen fører os hen, hvor vi skal sove, om vi kan tanke diesel igen inden tanken er tom, hvad vi skal spise til aften eller om vi overhovedet får mad!

Mens vi kører runder triptælleren 220.000 km., hvilket egentlig svarer til 5,5 gange jorden rundt, hvis man kører på ækvator. Men for os er første runde endnu ikke slut. Hvad der er mere tankevækkende er, at så godt som hver eneste af vores tilbagelægte kilometer har været på jomfruvej og meget få procent af dem på veje, der lever op til dansk eller europæisk standart. (klik her for at se vores rute målt med GPSudstyr).

Vi kører videre og når grænsen til Rwanda midt på formiddagen, hvor vi bliver mødt af yderst flinke told- og immigrationsofficerer på begge