Torsdag 16/6-2005 Tanzania

Solen er endnu ikke stået op, da vi kører hen til færgelejet for at tage den lille pram over Lake Victoria. Det er en kort sejltur på kun 40 minutter, men den vil spare os for en køretur på flere hundrede kilometer.

Der er allerede en del busser og lastbiler ved færgelejet, men til vores held er der en separat kø for personbiler. Der er stadig en time til første afgang, så kun en anden bil er ankommet. Vi parkerer i køen, og sætter os til at vente.

Der går ikke lang tid før de næste personbiler melder deres ankomst, men desværre for dem, er der langt fra plads til alle.

Et postyr uden lige opstår, da vi bliver dirigeret ombord. Der er kun plads til to lastbiler og fire

personbiler. Vi kommer naturligvis med, men køen af personbiler er vokset betydeligt bag os i den tid, som vi har ventet, og mange må vente endnu to timer til næste afgang.

Sejlturen forløber roligt uden nævneværdige oplevelser og lidt efter kl.08.00 kan vi køre i land på den anden side af Victoria søen. Foran os venter nu en lang og dårlig vej mod grænsen til Rwanda.

Enorme huller i vejen, vaskebræt lignende overflader og store sten er med til at nedsætte vores fart væsentlig. Vi kører med max 25km/t.

De lokale busser ser ikke ud til at være generet af de dårlige vejforhold. Chaufførerne kører ubekymret og vildt med en fart, der vil få selv de mest vågemodige racerkørere til at ligne en søndagsbilist. Det er en farlig affære, for de