Mandag 13/6-2005 Tanzania, Serengeti NP.

Tætte skyer hænger tungt over Ngorongoro krateret og gør det umuligt for os at se bunden fra vores campingspot på randen af krateret. Solen er på vej op i øst, men dens stråler er endnu ikke kraftige nok til at jage skyerne på flugt.

Vi spiser morgenmad og pakker sammen, mens solen tiltager i styrke, og inden vi er klar til

afgang, er et fint lille kighul gennem skydækket og ned til krateret dannet.

Det er ubeskriveligt smukt. Kridhvide skyer hænger som et tykt gardin over den sydvendte kraterrand og ligner et mægtigt hvidt vandfald.

Vi beundrer synet, inden vi fortsætter de godt halvtreds kilometer mod Serengeti Nationalpark, der ommuligt er mere berømt end det vidunderlige Ngorongoro krater.

Vejforholdene er elendige. Store sten, huller i vejen, vaskebrætlignende overflader og kvæg gør det umuligt at køre meget hurtigere end 2okm/t. Til gengæld er der rigeligt at se på, for i området mellem de to berømte parker bor og lever Masai-folket med deres geder og kvæg.

Smilende og vinkende hilser de, når vi passerer