Søndag 12/6-2005 Tanzania, Ngorongoro En tyskindregistreret rød bil holder allerede parkeret i vejkanten, men den får lov til at køre, da vi nærmer os. I stedet bliver vi vinket ind til siden af politiet! Det undrer os, for vi har ikke kørt forstærk eller lavet andre trafikforseelser. Betjenten, der har stoppet os, kommer smågrinende hen imod bilen og vi ved nu udmærket, hvorfor vi er vinket ind til siden. Hans korrupte grimme fjæs stikker han halvt ind gennem den åbne forrude, mens han spørger efter papirer på bilen, forsikring og kørekort. Til hans åbenlyse irritation har vi alt i orden, så han begynder snart efter at spørge efter alverdens andre irrelevante ting, så han kan give os en bøde, naturligvis uden kvittering. Men lige så korrupt som han er, ligeså stædige er |
vi. Vi nægter at betale så meget som en rød øre. Alt er efter vores mening i orden, så han har intet at komme efter. Jo mere betjenten forsøger, des mere stædige bliver vi. Trusler om at vi skal parkere vores bil og stige ud, kommer han ikke langt med og efter godt 20 minutter kommer endnu en betjent til stedet. Han er heldigvis øverstbefalende og mindre korrupt. Han tjekker ligeledes samtlige papirer, men kan godt se det urimelige i at give os en bøde for ingenting, så efter yderligere end snes minutter får vi tilladelse til at fortsætte. Ved hovedindgangen til det fredede naturområde Ngorongoro, møder vi atter tyskerne i den røde bil. De fortæller, at de havde betalt betjenten, da de ikke havde tid til at diskutere med ham! Hovedrystende kigger vi på dem. Hvor dum må man have lov at være??? At støtte korruption i |
![]() |
![]() |