Torsdag 26/5-2005 Zambia, Chimfunshi

Det er ualmindeligt koldt her til morgen. Næppe er chimpanserne kommet ud af deres bur, før de hopper op til os. De vil gerne af sted på deres gåtur.

Til forskel fra de øvrige dage vælger vi at gå hen til et område af indhegningen, som chimpanserne ikke kender. Jeg har Gus og Karla på hver sin arm, så jeg har rigeligt at se til. Der er længere at gå end normalt, så alle aser og maser under vægten af chimpanserne. De ser til gengæld ud til at nyde det. De sidder højt til vejrs og kommer med opmuntrende glade lyde, mens vi traver derudad. Endelig når vi frem til en lysning i skovbunden, hvor vi stopper, men de mindste af chimpanserne føler sig ikke tryg ved at være et ukendt sted, og de vil helst ikke ned. Karla bliver siddende og klamrer sig til min brystkasse og

Sims er kravlet hele vejen op på hovedet af Poul. Vi forsøger at lokke dem ned, så de kan lege med hinanden og de andre chimpanser, men det duer ikke rigtigt. I stedet for at løbe ud til de andre større chimpanser, løber de direkte hen til dyrepasserne, hvor de i stedet søger tilflugt.