Onsdag 25/5-2005 Zambia, Chimfunshi

Vi kan næppe vente med at komme ind til vores små chimpanse venner. De er så søde og kære. Nøjagtig som de foregående dage bliver vi gænget forbi et par af de store chimpanser og ind i indhegningen for at vente på at de små skal

Ikke så snart er deres låge åbnet før de løber os i møde. Hurtigt finder hver chimpanse en at hænge på og så kan vi gå. Cindy har med det samme taget mig i hånden, hun kan tilsyneladende huske, at jeg har lært at pille bark af til dem, for hun vil hen til et akacietræ, med det samme vi ankommer til lysningen i skoven.

Jeg følger efter og sammen får vi hurtigt pillet et stort stykke bark af træet. Nu hvor Cindy har fået sit bark, kan jeg få lov til at kigge på hendes fødder og hænder. Hendes hånd er på størrelse med min, men fingrene er næsten dobbelt længde af mine! De er lange og stærke på nær tommelfingeren. Den er lille og spinkel. Til gengæld er storetåen enorm stor og stærk. Det er den hun bruger, når hun skal kravle i træer, så derfor er den mere udviklet.