Tirsdag 3/5-2005 Zimbabwe, Antilope Park Vi skal have vores generator til bilen lavet, så vi har besluttet os for at køre ind til Gweru for at undersøge alternative muligheder til fredagens fiasko. I byen starter vi hos mitsubishi, men ak og ve. De vil have 36.000.000,- Zim$ (13.000,- Dkr) for en ny, men hvad værre er, -de har så godt som intet på lager, alt skal bestilles fra Sydafrika og det vil tage minimum ti dage at skaffe den. Vi beslutter os for, at det er en løsning, som vi ikke kan bruge. Vi kører derfor hen til bil-elektrikeren, der hjalp os i fredags, for at se om han har nogle alternative ideer. Det har han og sammen kører vi godt ti kilometer ud af byen i retning mod nord. Her stopper vi ved et lille snusket sted, hvor alverdens bilmærker står |
spredt rundt omkring på en øde græsmark. En cool-looking ung mulat-fyr i midten af tyverne kommer os i møde. Han har en kæmpe diamantørering i det ene øre og kører i en lille lækker sportsvogn, hvor dørene åbner opad i stedet for udad! Det kribler ned ad ryggen på mig. Det her minder lidt for meget om en dårlig gangster-film, og jeg har bestemt ikke lyst til at spille nogen rolle her. Bil-elektrikeren forklarer om vores problem og får lov til at kigge på diverse gamle brugte generatorer. Men han finder ingen, der vil passe til vores bil. Vi er heller ikke interesseret i at handle med disse gangstere, så det er godt det samme. Hurtigere end et lyn er vi atter ude derfra. Vi kan ikke lade være med at undrer os over, hvor alle de brugte biler fra gangster-stedet kommer fra, |
![]() |
![]() |