Mandag 2/5-2005 Zimbabwe, Antilope Park Som så mange andre steder verden over var 1. maj arbejdernes dag her i Zimbabwe, derfor er alt lukket i dag. Folk har simpelthen for store tømmermænd til at møde på arbejde! Så vi kan hverken gøre fra eller til med vores generatorproblem. Vi beslutter os i stedet for at arrangere, at vi kan få lov til at lege med de fem små løveunger allerede fra morgenstunden. Poul synes, at de mangler lidt adspredelse fra alt det pusse-nusseri, som de mange frivillige teenagepige-hjælpere dagligt udsætter ungerne for. Han har derfor konstrueret løvelegetøj en ½-liters coca-cola flaske med nogle småsten i, som han fastgjort til en lang snor, så ungerne kan få lov til at lege lidt vildt. |
![]() |
![]() |