udviklet sig fra at være et pænt organiseret optog til at minde om en masseflugt!

Vi løber zigzag mellem de tætte tjørnebuske indtil vi når frem til en lille lysning. Flere gravsten spredt rundt i lysningen fortæller, at vi nu er nået frem til begravelsespladsen.

Vi når lige at få pulsen ned i et nogenlunde normalt tempo, inden vognen med liget dukker op. Himba-kvinder i snesevis kommer gående mellem buskene. De hulker og jamrer sig højlydt. Kisten bliver løftet af ladet på pick up´en og sat på jorden.

Mændene går hen for at tjekke, at graven er bred og dyb nok, mens kvinderne samles rundt om kisten en sidste gang. De græder som piskede, skønt de færreste kendte Mr. Bendura personligt. Jeg sætter mig mellem kvinderne og bliver