Mandag 23/8-2004 Canada, Edmonton
Vi er inviteret til at besøge Derek og
Teresa i Edmonton på vores vej mod New York, en mulighed vi nødigt siger nej til, for de
er nogle vidunderlige mennesker.
Vi kører hele dagen for at nå frem til Edmonton og ankommer hen under eftermiddagen. Vi
finder let den hemmelige nøgle, som Teresa har gemt til os nær garagedøren,
så vi selv kan låse os ind, tage et bad og slappe lidt af, indtil hun kommer hjem!
Egentligt er det fantastisk, og meget stort gjort af dem, at stole på os i en sådan
grad, at vi bare får en nøgle udleveret og selv kan låse os ind i deres hjem, mens
Teresa er på arbejde og Derek er på ferie i England!
Scott og Teresa kommer hjem omkring 17.30 og det er hyggeligt at gense dem. Scott, som vi
ikke så meget til sidst vi besøgte dem, er Teresas søn |
på 11 år. Han er vild med LEGO, især
det nye intelligente-LEGO, så da han hører, at LEGO kommer fra Danmark, og at vi har
LEGO-land bliver han helt vild og vil naturligvis ikke i seng!

|