Tirsdag 18/5-2004 Venezuela.

Vi er mere præcise end samtlige medarbejdere ansat på shippingagenternes kontor. Endnu en dag må vi vente på at folk møder, inden vi kan komme videre i dagens tekst.

I havnen opdager vi til vores skræk, at nogen har flyttet vores container i løbet af natten! Da vi endelig finder den, hænger mine nerver uden på tøjet. Vores bil har det dog godt og der er intet sket.

To mænd fra henholdsvis Narko- og militærpolitiet dukker op for at inspeksere bilen. De starter udvendigt. Motorhjelmen bliver åbnet og motorrummet tjekket, derefter får vi besked på at åbne tagteltet, hvorefter de to på skift kravler op og endevender madras, dyne og puder! Dernæst begynder de at lukke luft ud af dækkene, mens vi

smilende og tålmodige ser til og stadig mere og mere anstrengt forsøger at finde en grimasse, der kan passe!

Selvfølgelig er alt i skønneste orden, men det er ikke behageligt at blive tjekket på den måde. Hurtigt finder vi dog ud af, at det udvendige tjek kun er en mindre forsmag på, hvad der venter inde i bilen.