Mandag
17/5-2004 Venezuela I
dag er den store dag kommet, vi skal endelig have bilen i container, så den kan komme
videre til Costa Rica. Vi
er på shipping-agenternes kontor allerede 7.45, men må vente de tilsyneladende
obligatoriske verdens omspændende 15-30 minutter, som folk kommer for sent en mandag
morgen, inden vi kan komme ind og i gang med dagens gerning. Alle
dokumenter er klar, og det ser ud til at det hele kommer til at forløbe lettere end
forventet. Men så
De dårlige nyheder dukker op midt på formiddagen. Der er strømsving i Valencia, den nærmeste større by, og desværre for os, er det herfra booking af vores container og |
pladsreservation
på skibet, skal finde sted. Uden strøm kan det desværre ikke ske. Sådan er det i vores
moderne teknologiske vidunder verden. Ingen strøm
og alt går i stå! Vi må vente
på at strømmen atter vender tilbage i Valencia, der er ikke andet for. Heldigvis har
Puerto Cabello stadig strøm, så vi fordriver tiden på internetcaféen, der atter har
åbent efter den stille weekend. Omkring
kl.14.00 lysner det endelig. De har atter fået strøm i Valencia og diverse reservationer
er lavet. Vi kan nu køre til havnen sammen med vores agent. Her kommer vi atter til at vente. Mens vores agent løber rundt og taler med den ene officielle myndighed efter den anden, kan vi sidde og kigge på den travle trafik. Containerlastbiler holder, som perler på en snor, for at komme ind i havnen |
![]() |
![]() |