Fredag 16/4-2004 Venezuela

Tidlig morgen må vi køre tilbage til grænseområdet, hvor de nødvendige formaliteter skal ordnes. Da såvel immigrations- som toldkontoret havde lukket i går aftes, fik vi lov til at fortsætte til Santa Elena ca. 16 kilometer indland uden dokumenter.

Her til morgen er der et mylder af folk ved grænsen, heldigvis er proceduren på immigrationskontoret hurtig. Uden spørgsmål og uden at blinke bliver et 3 måneders visum givet til hver af os. Hos toldkontoret er det mere tidskrævende og besværligt.
Her skal vi fremvise registreringsdokumenter for bilen, kørekort og pas, hvilket ikke er noget problem, men da det hele skal indskrives i et fint computerprogram, går det galt. Danmark eksisterer ikke i systemet. Tolderen, der

behandler vores sag, bliver mere og mere febrilsk efterhånden som listen af mulige lande bliver læst igen og igen.

Endnu en tolder kommer til, muligheden at indskrive os i systemet som franskmænd bliver diskuteret, men forkastet. Nu er gode råd dyre. Til sidst må hele dokumentet udfyldes i hånden på manuel gammeldags vis. Computerprogrammer er nyttige, men ikke når de ikke virker!

Fra Grænsen fortsætter vi hen til benzinstationen for at tanke. På vej til Venezuela har vi hørt rygter om, at diesel er billigt, men vi bliver chokeret, da vi når frem til tankstationen. Bil efter bil, lastbil efter lastbil holder i en lang spirallignende kø og venter tålmodige på, at det bliver deres tur.

Det er som billederne fra TV, der viser østeuropæere i kø efter brændstof.