Torsdag 15/4-2004 Brasilien

Inden solen kaster sine første stråler over Manaus og Amazone junglen, har vi allerede tilbagelagt de første kilometer ad hovedvej BR174 mod nord.

Vi ved, at der er lang vej til Venezuela fra Manaus, men vi vil gerne køre strækningen på en enkelt dag.

Da vi når til det store flade savanneområde, der kendertegner den nordlige del af Brasilien, er solen ved at gå ned, vi har kørt i over tolv timer nu!
Vi er ved at være trætte, men vores fulde koncentration er påkrævet. Vi sidder med øjnene på stilke og spejder efter modkørende, der for at spare på ressourcerne kører uden lys! Mens vi sidder og stirrer ud i skumringen, ser vi pludselig

en enorm myresluger gå rund på den store flade græseng ved siden af vejen. Forundret og overvældet stopper vi for at gå ud og kigge på det mærkligt udseende dyr. Den bliver længe stående, inden den som skud ud af en kanon, tager benene på nakken og stikker af!

Vi går tilbage til bilen for at fortsætte, men når ikke langt før vi atter vælger at stoppe. Vi har set endnu en myresluger. Denne gang en lille unge,