Tirsdag 20/1-2004

Trætte afleverer vi husbådsnøglerne til vagtmanden, samtidig med at solen kaster de første spæde stråler over floden Paraguay og byder velkommen til endnu en solrig varm dag i den Brasilianske Pantanal.

Vi når frem til grænsen og kan køre direkte til den bolivianske del. Her skal vi blot have indrejse-stempler i vores pas og toldpapir på bilen, og så er vi på farten igen.

At får ordnet immigration er ikke noget problem, men tolden… kontoret åbner ikke før kl.08.30, så vi må vente halvanden time.
Vi parkerer bilen i skyggen, for selv om det kun lige er blevet morgen er solens stråler brændende. Tiden snegler sig af sted, men langt om længe er der gået halvanden time. Afventende stiller vi os

foran toldkontoret, men intet sker.
En immigrationsofficer kommer hen for at tale med os, og mens vi står og sludrer finder vi ud af, at der er tidsforskel på Brasilien og Bolivia! Vi skal vente endnu en time.

Foto3-20-01-2004.jpg (18123 bytes)

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag