Mandag 19/1-2004

Vi har besluttet os for at køre videre i dag. Vi føler selv, at vi er ved at være i tidsnød. Foran os venter flere tusind kilometers kørsel gennem Bolivia, Paraguay og Argentina inden vi atter skal være tilbage i Rio til karneval om en måned!
Vi pakker sammen og afleverer nøglen til husbåden hos vagtmanden, inden vi begiver os af sted mod grænsen.
Her erfarer vi, at vi ikke kan få de nødvendige udrejse stempler. Såvel immigrationskontoret som toldkontoret er at finde i Corumba centrum, så vi må tilbage til byen for at indlede kontorjagten.
Da vi endelig finder frem til immigrationskontoret er det lukket. Siesta! Der er ikke noget at gøre, vi må vente 2,5 time. Vi beslutter os for at køre til toldkontoret i mellem tiden. Her er beskeden den samme! Vi undrer os, hvordan kan man have en grænse, der fungerer på den måde?

Endelig åbner kontorerne, men nu er det blevet eftermiddag og efter vores mening er det for sent at krydse grænsen nu. Vi vælger dog at få ordnet papirformaliteterne nu, for så at køre tilbage til båden og sove endnu en nat.