kommer det, og ejeren af værkstedet kører ud i byen for at lede efter nye fjedre.
Stolt kommer han tilbage omkring ottetiden, men de fjedre han har skaffet passer ikke til vores bil.
Nu er gode råd dyre, for alternativet er at få specialfremstillet et supplement til de gamle fjedre, der øger fjedresystemets spillerum. Vi går med på ideen, men må hurtigt indse, at det ikke kan nås i dag.
Ejerens søn inviterer os til at overnatte privat hos ejeren, for ellers skal mekanikerne samle vores bil, hvilket er meget besværligt, for igen i morgen tidlig at skille den igen.
Efter moden overvejelse tager vi imod tilbudet, og efterlader bilen på værkstedet for at køre med hjem til ejeren.
Vi er trætte, for vores indre ur er indstillet meget anderledes end de argentinske, og at spise aftensmad ved treogtyvetiden er ikke normalt for os.

Mens ejerens kone laver salat og bøffer al a Argentina, bliver vi vist rundt i huset. Det er stort og meget europæisk indrettet. Sønnen flytter ud af sit værelse og ind til sin bror for en nat, for at overlade os hans seng.
Mangen til gæstfrihed har vi ikke mødt siden Iran. Det argentinske folk er noget for sig.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag