Torsdag 19/6-2003

Santa Cruz er fuldstændig død. Alle butikker holder lukket grundet Corpus Cristo. Vi får at vide, at hvis vi vil, så kan vi gå hen på stadion, hvor der afholdes festival.
Vi er ikke sene til at få benene på nakken og komme af sted med retning mod festivalen, der er jo heller ikke andet at lave.

Da vi ankommer til stadion, er pladsen foran pakket med mennesker, som alle ønsker at komme ind til festivalen. Der er bare ikke billetter til alle, og da vi ikke i forvejen har købt billetter, må vi sammen med massevis af lokale til at ”kæmpe” for at få de eftertragtede billetter.
Vi spørger vagtfolkene, militæret og politiet om råd, men ingen af dem ved, hvor vi kan få billetter. De forklarer os, at vi skal lede efter billethajer på pladsen! Men hvordan ser sådan én ud?

Vi går rundt og kigger og spørger i ny og næ ”mistænksomt udseende” personer, om de har ekstra billetter. Men vi har ikke heldet med os. Efterhånden som tiden går, og det viser sig sværere og sværere at komme ind til festivalen, stiger vores iver for at skaffe billetter og forventningerne til det der skal ske.

Pludselig, som ved et mirakel, åbner en billetluge for salget af de sidste uafhentede billetter. Der er ikke mange, men vi står heldigvis langt nok fremme i køen til at få to.

Vi kommer snart efter ind på selve stadionet, der er mindst lige så pakket som pladsen udenfor. Der er en spændt stemning, folk står og klapper og synger, mens de danser let i takt. Det er næsten som at være Parken i København til en stor rock-koncert.