Onsdag 18/6-2003

Santa Cruz er den anden største by i Bolivia, men den er ikke større, end det let lader sig gøre at finde rundt i den.

Vi er ved at tabe næse og mund, da vi ser butikkerne og ikke mindst udvalget af varer, som findes i byens centrum. Her sælges alt fra nyeste digitale kamera, GPS-udstyr, kikkerter, fjernsyn, cowboybukser, store og flotte biler, til lækre og overdådige isdesserter på rigtige is-mejerier!

Folk virker meget rige, og vi har svært ved at tro, at vi stadig befinder os i Bolivia!

Selv biografen viser sidste nye og amerikanske film, så vi køber to billetter til aftensforestillingen ”Tears of the Sun”, en gribende og benhård fortælling om borgerkrig i Afrika. Ikke ligefrem

en film man griner af, men bestemt en film, der er værd at se!
Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag