Torsdag 12/6-2003

Poul kastede op i nat og igen her til morgen. Det ser ud til at alt, selv vand, kommer direkte op igen, lige så hurtigt som det kommer ned! Den gamle dame, som ejer hotellet, hvor vi bor, er meget bekymret, og vil gerne ind på værelset til Poul, men Poul har ikke lyst til at se hende. Han vil bare sove, og desuden forstår han ikke, hvad hun siger, og hun taler som et maskingevær!
Jeg får viftet den gamle væk så venligt men bestemt, som det lader sig gøre, inden jeg går ud i byen for at spise morgenmad, tjekke emails og købe batterier til vores termometer. -Guderne må vide, hvornår det sidst har været i brug!
Da jeg kommer tilbage har Poul ikke sovet meget. Den gamle har konstant stået ude foran hotelværelsets vindue og talt til ham. Den stakkel.

Poul hviler det meste af dagen, mens jeg får

ordnet vasketøj og går hen til tur-bureauet, der meget venligt tilbagebetaler 1/7-del af beløbet fra turen!
Til aften har Poul det så godt, at jeg kan lokke ham med ud på restaurant, hvor han spiser en is og drikker lidt cola, inden vi går tilbage til hotellet og den gamle dame, der er lykkelig over at se Poul oppe og lidt friskere.