Onsdag 11/6-2003
Vi har sovet dårligt, Poul har kastet
op meget af natten og har voldsom hovedpine. Han har ikke lyst til at stå op og heller
ikke lyst til at spise noget.
Manglio kommer med en blanding af diverse planter fra junglen, som han lige har hentet og
kogt sammen som en slags te. Det er til Poul, som han skal drikke. Ikke så snart er det
nede, før det hele står ud i kaskader igen! Manglio ser bekymret ud, og henter straks
mere junglemedicin.
Han masserer Pouls mave og hoved med noget ildelugtende creme, inden han sætter små
stykker friske grønne blade på panden og i tindingerne på Poul. Det skulle tage
feberen!
Poul har det skidt og vil bare sove, så vi bliver enige om, at han kan blive i lejren
sammen med kokken, mens Manglio og jeg går på opdagelse i |
junglen.

Det er spændende at gå, store blå
sommerfugle flyver foran os på stien, vi kan høre aber skrige i trætoppene, og i den
mudrede junglebund kan vi se fodspor efter en stor tapir, flere vildsvin og en puma! |