Tirsdag 10/6-2003

Det tager en halv dag på floden i en lille træbåd med påhængsmotor for at komme ud til lejren i junglen.
Vi er de eneste turister, så vi har helt vores egen kok og guide.
Vores guide, Manglio, taler ”spanglisk” (lidt engelsk, meget spansk og flydende aymara, der er indianernes stammesprog). Han er født i junglen, hans far er fuldblodsindianer, men hans mor er mix mellem spanioler og indianer. Alligevel voksede han op og boede de første mange år af sit liv i junglen, indtil han som stort barn måtte flytte til Rurrenabaque for at gå i skole.
Han kender alt til junglen, hver en lyd og hver en lugt. Han har lært det fra hans far, men det er en dyrebar arv, der snart vil gå tabt! For Manglio bor nu i byen og har ikke hverken kone eller børn, så der er ingen, der til at modtage arven!

Da vi når frem til lejren i junglen får vi hurtigt tildelt hver en seng. Det er fine forhold, sengelindet er rent, madrasserne gode, og der er fine myggenet til alle, også guiden og kokken.
Vi pakker hurtigt ud og drikker en kop te, inden vi går ud for at kigge på junglen.

Foto4-10-06-2003.jpg (14697 bytes)

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag