Torsdag 29/5-2003

Vi er taget hen til den Royale Danske Ambassade i La Paz, hvor vi gerne vil have vores gamle Carnet (toldkravsdokument) til bilen stemplet.
Hos FDM siger de, at det er nødvendigt, at en offentlig dansk myndighed bekræfter, at de har set bilen i et andet land, end der hvor vores Carnet senest har været brugt.
Vi har derfor i såvel Kathmandu som i Bangkok fået stemplet de tidligere Carnet uden problemer.

Men sådan skal det ikke være denne gang. På ambassaden kender de ikke til det sådan dokument og har derfor ingen retningslinjer for, hvad de skal gøre.
At vi forklarer om betydningen af et Carnet og fortæller, at det er udstedt af FDM hjælper ikke. Generalkonsulen vil ikke stemple i vores Carnet, det er ikke hans job. Første sekretæren mener, at

hun ikke har autorisation til det, og det lange af det korte bliver, at vi må efterlade vores carnet på ambassaden, så de kan finde ud af hvad de vil gøre!

Vi har svært ved at begribe, at danskere kan være så ineffektive og ansvarsforflygtige, da vi forlader ambassaden efter at have oplyst dem om, at de må henvende sig til FDM for at få bekræftet vores udsagn.

Poul synes, at de er nogle pakistanske-aber, da det er det tætteste, vi kommer på noget, der tilnærmelsesvis kan beskrive den ineffektivitet og ansvarsforflygtelse, som vi lige har oplevet.