Mandag 26/5-2003

Selvom der er hyggeligt i Copacabana så skal vi videre.
For at komme til La Paz skal vi krydse Titicaca søen. Der er endnu ingen bro, selvom det er på tale at bygge en, så vi må krydse fingre og håbe på, at den lille flodpram af træ, der sejler frem og tilbage over søen, kan holde.
Vi kommer ombord, og langsomt krydser vi søen. Motoren på den lille pram lyder umiskendeligt som en håndmikser, og hvis ikke det var fordi alle andre også krydser søen på denne måde, så ville jeg nok være lidt nervøs! Vel ovre på den anden side får vi betalt bådmanden og kan fortsætte mod La Paz.
Vejene er gode, og vi skyder en fin fart. Inden længe er vi fremme ved La Paz, som med sin beliggenhed i 3632 meters højde er verdens højest beliggende hovedstad.

Byen minder ikke meget om en hovedstad. Den ser umiddelbart lille ud, og husene er slet ikke høj og majestætiske skyskrabere, som i så mange af verdens andre hovedstader.
Ved sidegaderne til den store hovedgade, sidder kvinder med små sjove bowlerhatte på og sælger grøntsager, blomster, brød og tøj. De sidder på det kolde fortov lige ved siden af de brostensbelagte gader. La Paz skal nok blive sjov at se på!