smutter fra os. Vi kan mærke trætheden i benene, de ryster og skælver. Belinda er træt, den store rygsæk vejer, men hun er stædig som et æsel.

Vi går og går. Ned og ned. Det regner fortsat, og med et glider Belinda på et af de høje trin og falder. Men hul på hånden og læben kommer hun atter på benene, og mens Poul truer med, at hun