Men det virker. Kvalmen forsvinder, og Belinda kan gå videre!

Det er en hård kamp op ad bjerget, men vi klarer den ved fælles hjælp. Poul går fortsat i forvejen, men stopper ofte for at se, hvordan vi klarer den.

Vi går og snakker og snakker, på den måde går det lidt lettere. Vores guide, der har iltmaske med i sin rygsæk, i tilfælde af at vi skulle mangle ilt, kan ikke helt skjule, at han synes, at vi er for langsomme, tilsyneladende mener han at vi skal gå noget mere og tale noget mindre! Han har ikke så meget tålmodighed med os, og vælger til sidst at vi kan sejle vores egen sø! Så han går i forvejen.

Efter 5 timer når Belinda og jeg som de sidste frem til toppen af ”the death woman”. Her står Bent og Poul og venter. Bent gjorde turen op til toppen på kun 3,5 time, Poul brugte en time mere, da han valgte at være en sand gentleman og vente på os her og der. Vi når ikke at være på toppen ret længe før det begynder at regne. Vi ifører os regntøj, og begynder nedturen. De mange store trappetrin er glatte og fedtede og det tager derfor lang tid for os at gå. Bent er hurtigere til bens og